At plante en rose

astridLindgren

At plante en eller sin “første” rose

Lidt historie til eftertanke!

Jeg havde lige fået min egen have og havde besluttet mig for at plante mange roser. En blomst som jeg altid har elsket, set op til og respekteret.

Jeg havde netop læst og set et billede af Astrid Lindgren som havde vundet i en konkurrence, så den måtte jeg have. Da jeg kom hjem med den i en plastikpotte stod jeg i haven og så mig omkring ”hvad nu, hvad gør jeg med den”! Den skulle jo have den bedste placering, minimum 6 timers sol fik jeg at vide i plantecentret. Jeg valgte et sydvendt bed foran en rødstensgavl. Jorden var stenhård, dvs. stiv lerjord, og jeg gravede et pænt stort huld. Rosen blev taget ud af potten og sat ned i plantehullet, så podestedet var under jordoverfladen, og jorden blev lagt tilbage omkring rosen. Så blev den vandet. Det måtte da blive godt for roser elsker lerjord!

Resultatet blev absolut ikke godt. Bedet blev meget tørt og jeg vandede ikke særlig meget. Og jeg gødede kun en gang om året. Det blev aldrig den rose jeg havde set på billedet. Den voksede praktisk taget nedad.

Jeg havde også været på en havetur til Fredensborg Slot, og her så jeg rosen ”Breeze Hill” op ad hegnet på tennisbanen. Den måtte jeg eje. Den blev købt og plantet i et blandet bed, hvor den fik øst og sydsol. Også her var jorden ”stiv lerjord”. Den trivedes overhovedet ikke, og efter 1 år flyttede jeg den op i bedet, hvor Astrid Lindgren stod. Det var heller ikke nogen succes, den udviklede sig slet ikke. Så flyttede jeg den igen til et bed som jeg havde hævet, og hvor jeg havde lavet en kraftig jordforbedring, og så skete der noget. Den begyndte at udvikle sig, sætte nye skud og der kom blomster. Min tålmodighed blev belønnet, først i den tredje sæson lykkede det. Den levede i 12 år. Trillebøren.

Disse fiaskoer gjorde mig stædig for jeg ville have roser, og derfor begyndte jeg at læse om blomsten. Det forandrede hele min have, og min længsel efter mange roser blev endnu større.

Disse eksempler viser at der er nogle behov, der skal opfyldes for at en rose trives og udvikler sig. Det er ikke nok at de får masser af sol, jorden skal også være i orden, og der skal både vandes og gødes når det er påkrævet.

Hvordan gør man så!

Når man køber barrodsroser, skal man afkorte rødderne til ca. 25 cm fra podestedet og stille dem i en spand vand natten over inden plantning. Roser der står i potter skal også sættes i vand, dvs. hele potten sættes i en spand vand så den er helt nede under vandet. Hermed udluftes og gennemvandes rosen. Derefter tages den op af potten og placeret i plantehullet. Podestedet skal være 5-7 cm under færdig jordhøjde. Der fyldes op med jord til podestedet og hele hullet fyldes med vand, som skal have tid til at sive ned (herved undgår man luftlommer) inden der fyldes op med jord til færdig jordhøjde. Tips: Læg en pind eller lignende hen over hullet efter rosen er sat ned, så kan man se om den står dybt nok.

Hvis man har stiv lerjord tilsættes jorden lidt grus, kompost og rosenjord. Her skal man husk at løsne jordlaget nede i plantehullet inden plantning. Sandjord tilsættes kompost, rosenjord og lergranulat. I begge tilfælde kan man også tilsætte lidt Simontorps kompostret kogødning. Disse jordblandinger kan let laves i trillebøren.

Når roserne er plantet skal de gødes tidlig forår, gerne i marts, med naturgødning og senere med kunstgødning, hver måned, fra april til og med midt i juli. Mængden står på emballagen. Husk at vande i tørre perioder, især om foråret er det klogt at give en god grundvanding, min. 25 mm. Hvis denne fremgangsmåde følges vil roserne kvittere med en flot blomstring.

Tekst: Birthe Lund Jensen, april 2014