Hårdføre roser

Kære Ernst Jensen.

Kan du hjælpe mig og andre rosenelskere, der bor her i den kolde del af Jylland. Hvordan finder vi ud af hvilke rosensorter, der kan klare sig godt i kolde områder. I kataloger og hjemmesider står der ofte, at en sort en hårdfør, men mine egne erfaringer er at det ofte ikke er rigtigt.
Jeg bor i Lunderskov i et lavt område hvor vi har det koldt. Til daglig arbejder jeg i Glejbjerg på kirkegården og også her kan vi have svært ved at finde gode rosensorter.

I gamle dage blev der lavet værdiafprøvninger på forsøgsstationen i Hornum,men de er jo forlængst nedlagt. Kan du henvise til andre afprøvninger? Har du kendskab til norske eller svenske hjemmesider om roser.

På forhånd tak for din hjælp

Venlig hilsen
Per og Jonna Mortensen.


Kære Jonna og Per Mortensen

Det lyder som et dybt og inderligt suk, der kommer efter tre, efter danske forhold, usædvanligt hårde vintre. Jeg kan næste “høre” fortvivlelsen og frustrationen i jeres brev.

Jeg kunne hurtigt gøre en ende på jeres fortvivlelse, ved at anbefale jer kun at plante gallica, alba og andre af de hårdføre historiske roser. De er, som de eneste her i vores have, der efter beskæring for tredje år i træk, er højere end fem centimeter. Den usædvanlig hårde frost har medført, at rosernes grene er helt mørkebrune eller sorte. Alle knopper, også de sovende og usynlige øjne er frosset i stykker. Her har vi været så heldige at vi havde et ca. fem centimeter tykt lag sne, der har isoleret det nederste stykke af grenene. Dvs. at der i de fleste tilfælde er et par øjne, hvorfra der vil komme nye skud. Er man så uheldig at der ikke har været noget til at isolere, vil rosen sætte nye skud helt nede fra podestedet, såfremt dette stadig er intakt. Det er vigtigt at få skåret alt det dårlige væk, altså helt ned i jordhøjde, ellers tager det alt for lang tid inden rosen finder ud af, at den skal starte helt nede fra. Sandt at sige så er det ganske få vi har måtte grave op. Værst er det gået ud over slyngroserne. Her har vi i flere tilfælde valgt at plante nye, under hensyntagen til rosens alder.

Om det skyldes klimaforandringer eller vi bare har været forvænt eller forskånet for de hårde vintre i mange år, skal jeg ikke gøre mig klog på , men der har jo altid været nogle roser som vi har skullet starte op helt fra bunden hvert år, jeg tænker f.eks. på en dejlig rose som ‘Souvenir de la Malmaisson’.

Souvenir de la Malmaison Foto Annelene Christensen

Det er som om der er gået panik i rosenfolket og man griber spaden og graver roser op og smider væk, i stedet for at bruge fornuften. Det har producenterne haft stor fornøjelse af de seneste par år, og det skal være dem vel undt. Hvis rosen ellers er sund og rask, så er der en kolossal kraftreserve i roden. I de kolde zoner i vore nordiske broderlande og i Canada, er man i langt højere grad fortrolig med at skære hårdt tilbage hvert eneste forår. I de aller nordligste egne dyrker man helt andre typer roser.

Roser der som regel enten er nært beslægtede med rugosa, eller pimpinellefolia.

Som udgangspunkt må vi betegne de roser som producenterne markedsfører som hårdføre under normale forhold. En rose bliver jo først markedsført efter mindst fire til seks års markafprøvning og mere kan man vel ikke forlange. Vi kan jo ikke forlange at avlerne først må markedsføre en rose i Danmark efter en eller flere hårde vintre med femten til tyve graders frost.

Rosen er ikke altid forudsigelig. Jeg nævner bare et par eksempler. For en fire fem år siden døde vores ‘New Dawn’ uden nogen påviselig grund. Det viste sig så, at der var mange ‘New Dawn’ der døde den samme vinter. Går vi endnu længere tilbage, husker jeg at tolv ud af mine femten sunde og kraftige ‘Queen Elisabeth’ døde en vinter, også uden nogen særlig grund.

Ovennævnte fortæller også hvorfor værdiafprøvninger ikke har/havde den store værdi, og det er måske også en af årsagerne til, at de blev indstillet.

Norsk Roseforenings hjemmeside og Svenska Rosensällskapets hjemmeside vil du have glæde af at læse.

Mange rosenhilsener

Ernst Jensen