10. juni, 2016

Kan Mme. Plantier opstammes

Hej Ernst

Må jeg bede om et godt råd/vejledning, jeg købte for ca. 2 måneder siden Rosen MME Plantier i potte, da det bliver en voldsom krabat kunne jeg tænke mig at opstamme eksemplaret, jeg har set i din bog” Et liv med roser” at du har den i jeres have.
Jeg er lidt usikker med hensyn til opstamning da jeg ikke har prøvet dette før, eksemplaret som vi har står med 5-6 grene, skal alle undtagen 1 fjernes og hvornår? Eller hvad.

Mme Plantier

Vi har haft åben have 2 gange i Rosenselskabet og 1 gang i Haveselskabet med god tilslutning alle aftener, en rose vi er rigtig glade for er James Galway (Austin) vi har 2 som klatreroser som i år er ca.3 m. i højden og 2 m. i bredden. Vi har lige haft besøg af Jenny & Hans Jørgen ( vores kredsleder) de kunne berette, at på turen til England havde de ikke set så flot et eksemplar som her, det var jo rigtigt sjov, vi kan jo godt selv om det er Vestjylland. Vi startede vort rosen eventyr for ca.10-12 år siden på det tidspunkt var bestanden 3-4 forskellige nu har vi ca. 75 forskellige og en total på 150 stk. og vi har mange favoritter, så devisen det kan være farligt at betræde rosens verden, du kan ende som roseman, ja selv min Birthe er blevet smittet, jeg fortæller vores gæster “det gør ikke ondt”
Håber du har tid ved lejlighed.
Med venlig hilsen
Birthe & Kristian Larsen


Kære Birthe og KristianMme Plantier
Tak for den hyggelige beretning om jeres roser. Rosenglæde har det heldigvis med at smitte.
‘Mme Plantier’ er en dejlig rose, og du skal finde en god plads til den, den kan fin stå på en nordvæg, hvor den får sol fra øst og vest. Du kan ikke opstamme rosen. Den vi har købte jeg i 1994 af Hugo Lykke, og den er podet på en stamme.
Mange rosenhilsener
Ernst