Månedens rose, april 2016

Navn: Rosa Omeiensis (Sericea) var. Pteracantha
Rosengruppe: Buskrose
Oprindelse: Arten er vildtvoksende i Kina
Synonymer:  Pigtrådsrose, Flammetorn.
Vækst: Tæt busk med oprette grene. Kan blive 3m i højde og bredde. De unge grene er fyldt med
store, flade, trekantede stærkt røde gennemskinnelige torne.
Løv: de mørkegrønne blade er forholdsvis små og matte.
Blomster: Små 2-3 cm i diameter, enkelte, hvide eller hvidlige med 4 – 5 kronblade. Støvdragerne
er gule og meget synlige.
Duft: let som hos vildroser.
Blomstring:. Det er hvert år  en af de første roser, der blomstrer, dog kun i kort tid, men så kommer
de nye skud med røde torne. Senere dannes mange røde hyben.
Voksested: God som solitær busk eller i busketter.  De nye skud med de røde torne er meget
dekorative og ved at beskære busken hvert år kommer nye skud fra grunden med røde torne.

En rose der kræver plads, men den er usædvanlig og meget smuk især, når man kan se de røde torne
i modlys.

Litteratur
Torben Thim: Historiske roser 2007 Gyldendal
Lars-Åke Gustavsson: Rosen leksikon 2002, Rosinante.
Hugo Lykke: Politikens bog omgamle roser 1998

Tekst: Anne Grethe Andersen