1. februar, 2020

Månedens rose februar 2020

̒ Alexander’

”Alexander” er en kraftig, åben rose med næsten selvlysende cinnoberrøde blomster. Den tilhører gruppen storblomstrede.

Den skal have god plads, da den ellers dominerer andre roser i nærheden, og begrænser deres vækst. Den når nemt en højde på 2 m med blomster på toppen båret af stærke stængler. Den kan naturligvis holdes nede ved beskæring.

Den er rigt blomstrende næsten hele sæsonen med en kort pause i august. Den har 20-40 kronblade, som er regn resistente. Desværre er de næsten uden duft.  Blomsternes farve er meget intens, så den liver op i haven og tiltrækker sig opmærksomhed. Den er god til afskæring.

Rosen er meget livskraftig og fuldt hårdfør, men kan dog få stråleplet sidst på sæsonen. Stænglerne er tæt besat med torne. Efter beskæring vil den komme med nye skud fra roden.

”Alexander” er  fremavlet i 1972 af Harkness.
Synonym: ‘Alexandra’ og ‘HARlex’

Dermot O’Neill: Roses, Kyle Cathie Limited, London 2006

Rosenposten.dk

Tekst og foto: Carsten Carlsen