1. juni, 2017

Månedens rose juni 2017

Duchesse de Montebello

Rosengruppe: Gallica
Oprindelse: Jean Laffay Frankrig 1824. Usikker afstamning måske china/gallica hybrid.
Vækst: En kraftig busk, tæt med bløde buede grene, 1,20 – 1,70 høj. Næsten tornløs.
Løv: Bladene er afrundede, grågrønne og  let læderagtige.
Blomster: Tætfyldte mellemstore, først runde senere flade til svagt hvælvede. De yderste kronblade er store og danner skål omkring de inderste.
Blomsterfarve: Lys rosa til rosa, de yderste kronblade hvidrosa.
Duft: Stærk og sød.
Blomstring: Engangsblomstrende, blomstrer fra tidligt i juni til slut juli.
Voksested: Hårdfør. Den tåler skygge. Busken kan med fordel beskæres i 1 meters højde eller evt. opbindes på en pæl. Man kan også bare nyde dens hængende vækst  i blandede busketter.

Rosen er opkaldt efter Louise Antoinette Lannes, Duchesse De Montelello (1782-1856) en fransk adelsdame gift med kejser Napoleon den I´s marskal (senere hertug) Lannes. Louise Antoinette  var hofdame for Napoleons kejserinde Marie-Louise.

Kilder: Torben Thim: Historiske roser 2007 Gyldendal
Lars-Åke Gustavsson: Rosen leksikon 2002, Rosinante.

Tekst: Anne Grethe Andersen