1. marts, 2019

Månedens rose marts 2019

Carl Nielsen

Carl Nielsen er en storblomstret rose, der bliver ca en meter høj og en halv meter bred.

Væksten er bred og busket. Bladene er mørkegrønne og skinnende.  Den blomstrer fra juni og er  remonterende til ind i efteråret.

Blomsterne er fyldte og store,  op til 15 cm i diameter og de sidder som enkelte blomster på grenene. Blomsterfarven spiller i  mørkegule-orange-abrikos nuancer, duften er let. Rosen er velegnet til afskæring.

Carl Nielsen er god  som bedrose gerne flere sammen, men den kan også stå i en potte. Den er sund og vinterhårdfør.

Carl Nielsen rosen blev  udviklet af Poulsen Roser A/S i anledning af 150-året for Carl Nielsens fødselsdag ( 1865 – 1931  ). Rosen blev afsløret og navngivet af Jytte Abildstrøm på Odense Blomsterfestival i august 2015.

Forædler: Carl Nielsen er en Tea hybrid fra Poulsen Roser A/S. Den blev introduceret i 2013. Dens sortsnavn er Poulht010 og dens synonymer i England og Irland er Bollywood.

Kilder: www.Poulsenroser.dk

tekst: Anne Grethe Andersen foto: Ernst Jensen