2. november, 2019

Månedens rose november 2019

̒ Lady Emma Hamilton’

̒Lady Emma Hamilton’ er en engelsk rose med en opret og busket vækst, den bliver ca 1 meter høj.  Bladene er først blanke og broncefarvet grønne, senere bliver de mørkegrønne.Blomsterne er fyldte. Blomsterknopperne er røde med orange strejf, de åbne blomster er varmt gule/orange. Duften er kraftig frugtagtig med toner af pære, grape og citrus.

Lady Emma Hamilton- rosen blomstrer fra juni til langt hen på efteråret.
Rosen trives i fuld sol / halvskygge. Den er god i bede, som solitær, i grupper og i krukker og så er det en god snitblomst.

Rosen er meget karakteristisk og smuk synes jeg med de mørke blade mod de orangefarvede blomster.

Rosengruppe: Engelsk rose

Forædler: David C. H. Austin præsenteret i 2005

Emma, Lady Hamilton (1765-1815) var en engelsk dame. Hun var model og skuespillerinde, og kendt som Lord Nelsons elskerinde og muse for portrætkunstneren George Ronney.

Kilder: www.davidaustinroses.com

http://www.helpmefind.com/roses/

tekst: Anne Grethe Andersen, foto: Jan Christensen