Når roserne skranter

Hej Birte og Ernst
Jeg har et bed med ca. 30 hovedsageligt engelske roser, som jeg plantede for ca. 10 år siden. De trivedes godt i de første år, men har de seneste år været meget plaget af svampesygdomme, som jeg trods sprøjtning med Baymat Ultra ikke har kunnet få bugt med. Deres tilstand er blevet stadigt ringere i de sidste par år. Tror I at en behandling med Rootbooster vil kunne få gang i dem igen? Eller hvad vil I foreslå?
Med venlig hilsen Uffe R. Holst


Hej Uffe
De seneste to tre år har været en sand plage, hvad svampesygdomme angår. Derfor er det noget af et dilemma når jeg skal rådgive dig. Hvis det kun havde været de sidst par, at roserne havde skrantet så ville jeg have sagt ok for et skud rootBooster. Rosernes alder taget i betragtning, og som du beskriver det, så har de skrantet i flere år, og når de så bliver angrebet af svampesygdomme flere år i træk, så er de efterhånden så svækket, at jeg råder dig til at udskifte dem, og i stedet bruge rootBooster til de nye du planter.
Mange rosenhilsener Birthe og Ernst

Foto: Jan Christensen fra et besøg på David Austin’s Rosegarden