3. oktober, 2016

Oktober 2016

Dentelle de Malines

Rosengruppe: Moderne busk/slyngrose
Oprindelse: Forædlet af Louis Lens i Belgien 1986
Vækst: En tæt,  mangegrenet busk, der også kan bruges som slyngrose kan blive op til 3 m. høj. Rosen er sund og vokser ved at skyde med mange nye grene.
Løv: Bladene er lange tynde lysegrønne. De sidder tæt og den har blade helt ned til jorden.
Blomster: Mørkrosa knopper der springer ud som lyst rosa blomster. Blomsterne er små, flade og dobbelte (som en Noisetterose). Blomsterne sidder sammen (30-60) i store tætte klaser, der får grenene til at bøje sig under deres vægt.
Duft: Mild duft
Blomstring: Engangsblomstrende juni – juli.  Danner talrige hyben i efteråret.
Voksested: Solitær eller som slyngrose. Elsker sol.

Dentelle de Malines slår en med sin skønhed. De mange store blomsterklaser , der får grenene til graciøst at bøje sig på grund af vægten er et fantastisk syn.

Litteratur:

HelpMeFind

Charles & Brigid Quest-Ritson The Horticultureal society Encyclopedia of Roses 2003.

Rosennyt marts 2014 Årets rose 2014, side 17

Tekst: Anne Grethe Andersen
Foto: Jens Otto Pedersen