Organisk gødning

Peter V. Madsen spørger:

Er det ok at give organisk gødning nu selvom der er lidt frost i jorden og der ligger lidt sne, du skriver jo i din bog at det er godt at give organisk gødning først i marts og uorganisk sidst i marts, skal jeg bare holde mig til det selvom forholdene er som beskrevet. Jeg har hidtil kun brugt uorganisk men vil meget gerne prøve som du beskriver med først organisk og senere uorganisk spændende og se om det giver et bedre resultat.


Ernst Jensen svarer:

Du må ikke lægge gødning ud så længe der er frost i jorden. Hvis jorden f.eks. kun er optøet i 5 cm dybde og der kommer en masse regn, så vil gødningen blive opløst og kan ikke sive ned i dybden, med det resultat, at der kommer en alt for stor koncentration af gødning i de optøede 5 cm. Det vil skade rødderne og føre til svage og sygdomsmodtagelige roser. Vent derfor til jorden er helt optøet.