9. juli, 2019

Roser og Lavendler

Hej Rosenselskabet.  Jeg har en nyetableret fliseterrasse i delvis fuld sol og halvskygge, der er omhegnet med espalier-net og stolper. Her vil jeg sætte buketroser og overvejer at flytte mine gamle, meget frodige, lavendler derover så de står skiftevist rose-lavendel-rose. Men jeg læser nu flere steder, at man fraråder at sætte roser ved siden af lavendler, da lavendler ikke er lige så glade for vanding som roser. Hvad er jeres erfaringer og råd?

Mvh, Stine R


Kære Stine

Det er helt rigtig hvad du hører, og jeg taler af egen erfaring. Vi bor på sandjord, og af den grund må vi vande meget, når vi gerne vil have at vore roser skal blomstre smukt. Vi elsker lavendler og vi har prøvet mange gang af have lavendler sammen med, men det går ikke, så behold du dine flotte gamle lavendler, hvor de er og nyd dem der.

Hvis du kunne tænke dig en plante til erstatning for lavendler, så kunne vi foreslå ’Salvie nemerosa Ostfriesland’ eller ’Nepata Mussinii’.

Mange rosenhilsener

Birthe og Ernst