Rosers pleje

Kirsten Øbro spørger:

Jeg har lyst til at spørge jer om et par ting vedrørende pasning af rosenbede, Jeg har læst, at det ikke er så smart at gå for meget i bedene, men de skal jo renholdes for ukrudt. Derfor lyder spørgsmålet: Hvilke redskaber er velegnede?

Roserne skulle jo ikke tage skade ej heller under jorden. Rodnettet! Selvfølgelig passer vi på ikke at komme planterne for nær.Der drejer sig om arealet mellem roserne, der er ikke underbeplantning. Hakke, skuffejern, rive, kultivatorer( tregrenet eller femgrenet) er til rådighed.

Sygdom i roserne bekæmpes blandt andet ved at fjerne de syge blade samt om efteråret at fjerne de nedfaldne og måske syge blade. Jeg synes ikke det er så nemt, som det lyder til. På nuværende tidspunkt har roserne stadig en del blade, og større blade fra store træer i nærheden har vinden sendt over i rosenbedene, her ligger så en blanding af forskellige blade tilmed ofte våde og klæbende sig til jorden. Er det en løsrive der skal bruges? Eller ville en løvstøvsuger på tørre og solrige dage være af bedre virkning også sat i forhold til prisen?

I Rosen Nyt september 2010 læste jeg artiklen “Geschwind – nok engang”, jeg standsede op ved omtalen af “Erinnerung an Brod” ( den eneste af de omtalte roser, som jeg kendte navnet på forinden)og ville læse mere om den.

I “Historiske roser” af Torben Thim på side 170 og side 174 vises der fotos af denne rose; jeg ved godt, at farver i bøger kan falde forskelligt ud. Dog synes jeg ,at farveforskellen er ret stor; men blomstens fremtoning virker også forskelligt de to steder – i blad og bog. I Torbens Thims bog synes jeg, at rosen er mere “flad ” i det.Kan der virkelig være så store forskelle på den samme rose, også når der tages højde for voksested med hensyn til sol og skygge?


Ernst Jensen svarer:

Kære Kirsten Øbro

Tak for dine spørgsmål, som jeg er rigtig glad for at få. Det er dejligt, når man som du interesserer sig for rosens ve og vel i alle måder.

Du har helt ret i, at det ikke er godt at gå for meget rundt i rosenbedet, det trykker luftet ud af jorden som derved bliver fast og hård, hvor den gerne skal være porøs og tilpas let. Nu kender jeg faktisk haven ved Fredericia Museum som jeg fornemmer du taler om. For år tilbage hjalp Birthe og jeg med at få styr på rosernes navne. Det optimale er, at rosenbedet ikke er bredere end man med lethed kan nå ind til midten fra begge sider d.v.s. max. 2 meter. En anden løsning er at man lægger nogle trædesten eller fliser som man kan gå på når man skal renholde.

Med hensyn til anvendelse af redskaber, så er det ofte et temperamentsspørgsmål. Her er hvad jeg anbefaler. Når bedet er renset for nedfaldne blade og den organiske gødning er lagt ud i begyndelsen af marts, er det god ide at give bedet en omgang med en tregrenet kultivator (femgrenet er for hårdt for arme og ryg). Det er godt at få jorden løsnet efter vinterens regn og sne og det fremmer optagelsen af gødningen. Pas på ikke at komme for tæt og navnlig ikke for dybt, når du er tæt på rosen, så du undgår at beskadige rodnettet. Jo tættere du er på rosen, jo højere ligger rødderne. Helt inde ved rosen arbejdes med en håndkultivator. Den løbende renholdelse resten af sommeren foregår bedst med et skuffejern som man trækker lige under jordoverfladen. Hakke jernet vil altid gå dybere og derved hakker man nye ukrudtsfrø op. Når der hver måned er udstrøet Nitrophoska, rives gødningen ned i “madjorden” med en let rive.

Det er en rigtig god ide at fjerne blade der er angrebet af f.eks. stråleplet, men det er meget tidkrævende. Derimod er det en let sag at fjerne de nedfaldne blade med en løv rive når der ikke er nogen underbeplantning. Let er måske så meget sagt, for havearbejde er en belastning for ryggen, så derfor er det vigtigt, at man anvender godt ergonomisk værktøj. Jeg har ingen erfaring med løvsuger, men jeg kan forstille mig, at det vil være en besværlig affære, når bladene har været våde og er klasket god sammen.

Med hensyn til sygdomsforebyggelse, vil jeg absolut foretrække en aktiv indsats ved at “vaccinere” roserne (sprøjte forebyggende) så de undgår sygdomsangreb, specielt i så stor en have med så mange roser, hvor smittetrykket er meget stort.

‘Erinnerung an Brod’ er smuk i alle udviklingsstadier og du har ret i, at det kan være svært at forstå, at der er tale om den samme rose. På billedet i RosenNyt er den kun lidt udsprungen. Som den er afbilledet i Torben Thims bog og i øvrigt også i Lars-Åke Gustavssons bog, er den fuldt udsprunget og formen har ændret sig fra at være kop formet til at være næsten fald, eller let hvælvet, med det synlige grønne øje.

Jeg har ikke den store fotografiske viden, men jeg ved at den rigtige farvegengivelse er alle fotografers hovedpine. Røde farver og specielt røde farver der indeholder blåt er meget svære at gengive. Lilla er jo en blanding af rødt og blot, så derfor har vi balladen. Jo kraftigere den lilla farve belyses, jo rødere fremtræder den og modsat, jo mindre lys jo mere blå.