22. september, 2017

Rust og bladrullehveps

Vi har en hel del roser(ca 3oo) og i år har vi haft besøg af blandt andet den lille bladrullehveps , og den gjorde et stort indhug i de blade , der skulle have været med til at roserne ville blomstre i år. Det resulterede i ingen eller kun meget sporadisk blomstring , og for at fuldende året , fik vi en hel del vand , så roserne ikke kunne tørre up=så kom der rust i dem.
Så alt i alt et elendigt rosenår

Så kommer spørgsmålet  Har du / I nogen erfaring med BAYMAT ULTRA og NATRIA og CALYPSO?. Har hørt at det kan hjælpe.!
Og kan de blandes sammen , i en evt. svagere dossering?
MVH  Børge Danholt   Vemb


Det har været de mest forfærdelige rosenår i mands minde, som du allerede har læst i min mail om RhizoBio, så har mine elskede ’Astrid Lindgren’ rust i en sådan grad, at man tror ikke sine egne øjne. Da jeg havde sprøjtet tredje eller fjerde gang, kunne jeg se at det ingen virkning havde overhovedet, så derfor stoppede jeg og valgte nødtvunget at acceptere, at naturens kræfter ikke altid er bøjelige. At smittetrykket har været/er enormt kan se af at Rosa Rugosa i de levende hegn også har rust.

Jeg sprøjter med Baymat Ultra SE mod svampesygdomme og med Calypso mod insekter, og det har jeg altid haft gode erfaringer med. Jeg har, når det har været nødvendigt at sprøjte med begge dele, altid blandet efter princippet,  først vand i beholderen så den ene væske, ryste godt, og derefter den anden væske og ryste godt. Blander aldrig mere en der skal bruges samme dag. Calypso er udgået og erstattet af Natria NeemAzal T/S, og den kan blandes, som der står på flasken. Jeg har ikke brugt op af Calypso, så jeg har desværre ingen erfaring med NeemAzal. Jeg tro ikke du skal ændre på doseringen. Min fornemmelse er at væskerne i forvejen er ”fortyndet” rigeligt for at opfylde de meget strenge danske regler.

Her i vores have har vi besluttet at styrke rosernes immunforsvar ved at give dem et ”skud” RhizoBio her i efteråret, så de er mere modstandsdygtige til næste sommer.

Mange rosenhilsener

Ernst