Ribe-Esbjerg: Beskæringskursus v. Birthe Lund Jensen

Kom og lær hvordan roserne beskæres så blomstringen bliver smuk hele sæsonen. Flere fra kredsledelsen vil være tilstede og gi’ gode råd. Pris for medlemmer 60 kr, for ikke-medlemmer 80 kr,.. inkl. kaffe og hjemmebag.

Trekanten Forårsbeskæring

Rosenkreds Trekanten og Geografisk Have arrangerer sammen en guidet tur i havens Rosenhave og Rosarium med fokus på forårsbeskæring af roser. Uanset om man er erfaren rosendyrker eller nybegynder, kan man få svar på sine spørgsmål og dele viden, tips og tricks. Vi kigger på forskellige type af roser og viser, hvordan man giver sine roser den bedste start på sæsonen. Geografisk have har mere end 5.500 roser og er på niveau med nogle af Europas bedste rosenhaver. Der arbejdes konstant med at udvikle rosensamlingen og afprøve nye pasningsmetoder. Kom med på en tur ind i rosernes verden og få et indblik i den store viden som Det Danske Rosenselskab og Geografisk Have deler ud af på denne guidede tur.

Sted: Start ved havens hovedindgang.

Pris: Det koster 25 kr. pr. person at deltage i den guidede tur, når man har betalt entré til haven.

OBS: For medlemmer af Det Danske Rosenselskab koster den guidede tur 0 kr., når der er betalt entré til haven.

Nordjylland Rosens pleje. Pasning, opbinding, beskæring og dyrkning af roser i krukker

Hvordan beskærer man? Hvilke roser behøver man ikke beskære hvert år? Hvordan skal der gødes? Hvilke roser egner sig til dyrkning i krukker, og hvordan gør jeg det?

Vi bliver kyndigt vejledt af gartner Carl Gleerup, gartner Ellen Ræbild, leder af Bangsbo Botaniske Have og rosenkredsleder Merete Møller. Vi afslutter med kaffe og kage i gartnerboligen.

Pris for deltagelse 40 kr. for medlemmer og 60 kr. for ikke-medlemmer.

Tilmelding til Merete Møller på tlf.: 51 74 12 57 eller mail: merete@kyllingborghus.dk senest den 31. marts.

Rosenseminar for region syd Aflyst desværre

 

De 4 rosenkredse, Sønderborg og omegn, Ribe-Esbjerg, Trekanten og Fyn har slået sig sammen og lavet et rosenseminar med både teori og praksis.

Kl.     9.00     Kaffe og rundstykker

Kl.     9.30     Velkomst

Kl.     9.45     Foredrag: Duftroser og Rosernes navne

Kl.   11.00     Pause

Kl.   11.15     Foredrag: Slyngroser og gruppesamtale: Erfaringer med Austin-roser

Kl.   12.15     Frokost

Kl.13.00: ?

Kl.   13.00     Plenum: Intro til Workshops (man kan deltage i 2)

  1. Beskæring. Anton (JAS) demonstrerer
  2. Nedbøjning/ Klatreroser
  3. Fremstilling af roser i papir mm.

Kl.   13.45     Workshop I

Kl.   14.15     Kaffe

Kl.   15.00     Workshop II

Kl.   15.30     Afslutning

Tilmelding:   Jørn Jacobsen, mobil: 51 31 44 43, mail: fuglsiggaard25@gmail.com, Jens Otto Pedersen, mobil: 41 29 23 09, mail: trappendal@profibermail.dk

Sidste tilmeldingsdato: 24. marts. Maks. 70 deltagere (først til mølle …)

Pris: 150 kr. pr. deltager inklusive forplejning. Drikkevarer til frokosten kan købes.

Betaling ved ankomst.

28. marts, 2018

Beskæring af pimpinellifolia roser?

Kære Ernst Tak for din dejlige bog. MEN jeg mangler noget. For hvordan beskærer jeg mine pimpinellifolia roser? ‘Single Cherry’, ‘Staffa’ og ‘Stanwell Perpetual. Især ‘Single Cherry’ og ‘Staffa’ er nogle kraftige fyre med rodskud. I din bog omtaler du 5 forskellige beskæringsmetoder, skal mine klitroser beskæres som buskroser? På forhånd tak for din hjælp. Anette Thorburn.


Kære Anette

Tak for de pæne ord om bogen. I princippet beskærer du alle pimpineller som en kraftigvoksende buskrose. Vi har selv ’Stanwell Perpetuel’ som hæk (side 137 i bogen) og den er vi rigtig glad for, den står helt frit for enden af vejen ud mod marken. Der får lov at være lidt vild, fordi der er masser af plads. Det kan godt se lidt uoverskuelig ud, at skulle beskære den når man står og kigger på den. Hvert tredje år klipper vi den ned i 50 cm, klipper den godt ind i siderne så den har en bredde på ca. 50-60 cm, det kan fint gøres med en hækkesaks. Derefter  foretager vi  en kraftig udtynding,  ved at fjerne to, tre eller måske flere af de ældste grene ved basis eller lige over,  hvor et nyt skud er brudt. Nu ser det hele straks mere overskueligt ud. Til sidst klipper du alle side skuddene  ind så der bliver tilpas med luft i busken. ’Stanwell Perpetuel’ er lidt ranglet i værksten, og derfor er formålstjenligt at skære der godt tilbage, i modsætning til ’Single Cherry’, der er mere stiv i grenene, den behøver du ikke at skære så hårdt tilbage, men husk endelig udtyndingen. ’Staffa’ kender jeg desværre ikke. En særlig evne som ikke ret mange andre rosengrupper har i samme grad , er evnen til at sætte  ægte rodskud. Det kan ses som en fordel, hvis man grene vil have en uigennemtrængelig hæk, ellers er der ikke andet at gøre end at hugge dem fri og  grave dem op. Hvis du vil lave nye planter, som kan foræres væk til venner og bekendte, så hugger du udløberen over ind ved basis her i foråret, så lever den videre i sit eget liv og tvinges til at sætte nye rødder, til efteråret kan du grave den op og forhåbentlig glæde nogle med en ny rose.

 

Mange rosenhilsener

Ernst