12. marts, 2020

Udsættelse af generalforsamling i Det Danske Rosenselskab

Kære tilmeldte til generalforsamling i Det Danske Rosenselskab den 15. marts 2020 på Mariehøj,  Øverødvej 246, 2840 Holte.

På grund af regeringens anbefaling mod at samles mere end 100 personer ved indendørs arrangementer, udsætter vi  generalforsamlingen i Holte til en ikke nærmere fastsat dato.

I henhold til foreningens vedtægter skal generalforsamlingen afholdes i marts måned, men den nuværende situation må betragtes som force majeure.

Bestyrelsen vil løbende holde sig orienteret om udviklingen og tage stilling til, hvornår det er tilrådeligt at gennemføre generalforsamlingen forsvarligt, og I vil blive holdt orienteret herom.

Mange hilsner

Bestyrelsen

Inger Schierning, Margrethe Franck, Lise Færch og Torben Sander