10. april, 2012

Whiskey og roser

Hej Ernst og Birthe.

I forbindelse med en gammel Scotsk Whisky hvor der er tilsat rosenblade fra en buskrose der hedder Balvinie Rose, leder jeg I forbindelse med en artikkel om den rosenbusk efter rosen på planteskoler og internettet uden resultat, men har fået at vide, at rosen er i handel, men hvor? Det er et billede jeg søger.

Hvad siger i til det?
M.v.h.

Tommy Hansen


 

Kære Thomas

Tålmodighed skal der til. Det er næsten to måneder siden du skrev og bad om hjælp til at finde et billede. Jeg havde næsten opgivet, men i dag da gik ind i Google og skrev ‘The Balvenie Rose’ så kom der et billede med en masse whisky flasker OG minsandten et billede af rosen. Den ser noget pindet ud, men det behøver jo ikke at være rosens fejl, som oftest er det jo de vilkår som haveejeren har givet rosen. Jeg har ikke kunnet finde nogen der avler den, men hvis jeg falder over det, så skal du nok få det at vide.

Her er altså billedet.  Jeg ser frem til at læse din artikel.

balvenie_rose

Mange rosenhilsener

Ernst Jensen