Winchester Cathedral med lyserød rose?

winchester1

Måske er det slet ikke så mystisk, men den lyserøde rose sidder i min Winchester Cathedral – på samme gren, som har en hvid blomst i toppen. Kan du forklare det??

Med venlig hilsen Hanne Clemmensen


Kære Hanne

Forklaringen er ganske ligetil. Winchester Cathedral er en mutation, en sport som vi kalder det i rosen verdenen,  af den smukke lyse røde Mary Rose. Den har således de lyserøde gener i sig. Det er ret sjældent at de lyserøde gener slår så kraftigt igennem, at der kommer en flot kraftig lyserød blomst. Jeg så for nylig hos David Austin i England et eksemplar, hvor alle de hvide blomster havde et eller to lyserøde kronblade. Det er lige præcis sådan nogle ting der gør det ekstra spændende at arbejde med roser.

Mange rosenhilsener og god sommer.

Ernst