’Nigrette’ er en fin tehybrid med meget flotte blomster. Den kan også findes under navnet ’The Black Rose of Sangerhausen’. Der findes ikke en rigtig sort rose, men den er meget mørkerød over i det sorte i lighed med ’Sénégal’ og ’Mundstead Wood’.
Om den har fået navnet efter ’Négrette’, som er en mørkerød drue, der dyrkes i sydvest Frankrig mellem Albi og Toulouse, vides ikke.
Rosen blomstrer stort set hele sommeren. Da den ikke bliver så stor, er den god i en potte eller krukke.
Vækst: lille af vækst
Højde: 50-60 cm
Bredde: 30-45 cm
Blomst: meget mørkerød over i sort
Blomsterstørrelse: medium dobbelt blomst
Kronblade: 17-25
Duft: kraftigt duftende
Forædler: Max Krause, Tyskland, 1934.
Kilder: Lars-Åke Gustavsson: Rosenleksikon, Rosinante, 1999 , HelpMeFindRoses, garden.org,
Tekst: Helene Dreyer Foto: Jan Christensen