Sprøjtning af roser

Preven

Hej
Jeg har brugt Calyso middel i flere år til både roser og liljer, men nu kan jeg ikke få det mere, hvad skal jeg så bruge forebyggende i stedet for.

Hilsen

Lone Andersen


Kære Lone

Calypso, mod insekter blev afløst af Natria NeemAzal , Baymat Ultra SE mod svampesygdomme blev omdøbt til Rosmat. Begge blev trukket tilbage af Miljøstyrelsen allerede i 2019, men blev dog solgt mange steder, indtil lageret var udsolgt.

Det er meget problematisk at sprøjte for noget som helst, og midlerne er blandet op, så man betaler for en masse vand.

Den gamle Maladan mod insekter kan stadig fås.

ECOstyle, sælger svampefri. ECOstyle svampefri kan du søge efter på nettet eller i dit plantecenter eller byggemarked. ECOstyle svampefri er et svovlpulver som opblandes i vand. kr. ECOstyle insektfri kan du købe flere steder.

Feed and Shine (søg på Google) kan købes i de fleste plantecentre, er dansk produceret, det er en bladgødning, som roserne har glæde af, men den har også den egenskab, at den lægger en tynd hinde på rosernes blade, derved yder den en vis beskyttelse mod svampeangreb. Den fås i en 1/2 liter til opblanding 1:100 og derfor meget drøj, den skal bruges en gang om ugen, men ikke i stærk sol. Rosenmageren Per Mortensen bruger den konsekvent og han er meget glad for den.

Mange hilsener

Birthe og Ernst