Kantplanter

Rikke Ipsen har forespurgt:
Når man læser “Et liv med roser”, så er ser man jo også de skønneste billeder fra Jeres have. Mon I kunne fortælle lidt mere om de planter I har anvendt som “kanter” til nogle af rosenbedene? Jeg kan se at der er tale om forskellige slags, men er ikke helt sikker på hvad det er for nogle. Den første jeg faldt over er på side 148 sammen med “Minnehaha”, og den anden er sammen med rosen “Rush” på side 76-77 i “Et liv med roser”.


Ernst og Birthe svarer;

MinnehahaDet er normalt det store rosenflor som folk fokuserer på, men det er dejligt at du også har lagt mærke til de stauder vi planter som kanter. Ved ‘Minnehaha’ er det ‘Lamium’ på dansk ‘Plettet Tvetand’

og det er den lyserøde. Den findes også i hvid og i mørk cheriserød. Den breder sig flittigt og bliver meget kompakt, så den skal slankes engang imellem. Det giver en masse overskud, som man kan glæde venner og bekendte med.

Ved ‘Rush ‘er det ‘Calamintha nepeta ssp. Nepeta’ på dansk ‘Voldtimian’, den vokser med en pælerod og kan ikke deles.
Mange rosenhilsner

Ernst Jensen

Rush 1