1. januar, 2017

Månedens rose januar 2017

Granny´s Rose.

Synonymer: ‘My Granny’, ‘Meine Oma’, ‘Meine Ouma’, ‘Bossa
Nova’, ‘The Faun’
Rosengruppe: Buketrose
Forædler: Poulsen, Danmark, 1983. Lanceret i 1990.
Forældre: Frøplante X ‘The Fairy’.
Vækst: Tæt lav busket vækst. Blomstrer ofte så overdådigt at støtte er
nødvendig.
Løv: Mellemgrønt blankt løv.
Blomst: Tæt fyldt i gammel roset (tudor) form.
Blomsterfarve: Lyserød til pink.
Duft: Næsten ingen.
Blomstring: Masser af blomster hele sommeren til langt hen på efteråret.

En usædvanlig og dejlig roser som vi købte i udlandet, og som vi er
rigtig glade for. Under en af turene ved rosenkonferencen i Lyon i 2015 så
vi rosen igen i Odile Masqulier´s med navnet ‘The Faun’ Vi har aldrig set
den i Danmark, men den fortjener bestemt en plads i alle danske haver.

Tekst og foto: Ernst Jensen