Rosenweekend Slesvig-Holsten Bustur 17-18 August

Program

Lørdag aflægger vi besøg i rosariet i Glücksborg, Rosenhaven ved Kordes Rosen, rundvisning og vandring på rosenmarkerne, som vi helt ekstra ordinært har fået mulighed for at se, idet de normalt er lukkede for offentligheden. I rosenplanteskolen vil det være muligt at købe roser. Dagens sidste oplevelse er rosariet i Ueterseen.

Søndagen starter med en kort rundtur i det centrale Hamborg. Herefter kan den meget store park, Planten un Blomen opleves. Over middag aflægger vi besøg i Neuer Botanischer Garten, som udover et nyanlagt rosenanlæg også byder på mange andre spændende planteoplevelser. På hjemvejen gør vi et kort ophold før grænsen med mulighed for indkøb.

Opsamling

Turen starter i Silkeborg kl. 6.30 lørdag og slutter samme sted søndag kl. 21.30. Man kan tilslutte sig turen ved Musikhuset i Aarhus samt på følgende samkørselspladser langs motorvejen: Horsens Syd, Hornstrup ved Vejle og Aabenraa N.

Det endelige program med tider for opsamling og andre oplysninger tilsendes de tilmeldte deltagere.

Pris

Delt dobbeltværelse 1090 kr. Enkeltværelse 1295 kr.

I prisen indgår endvidere formiddagskaffe, frokost og aftensmad lørdag. Søndag indgår der morgenmad og eftermiddagskaffe.

Turen gennemføres ved minimum 35 betalende deltagere. Tag en ven eller bekendt med, det kunne jo være, at de også bliver medlem af Det Danske Rosenselskab.

Tilmelding og betaling

Tilmelding senest den 7. april.

Tilmeldingen sendes til Arne Simonsen på mail: simonsenarne47@gmail.com.

Oplys følgende: Navn, adresse, telefon, samt værelsestype.

Ved tilmeldingen betales et depositum på 500 kr. på konto Jyske Bank: 7170-0002907297. Restbeløbet indbetales senest den 1. juni. Husk at oplyse dit navn på indbetalingerne.

Er der flere oplysninger, du ønsker om deltagelse eller andet vedrørende turen, er du velkommen til at kontakte Arne Simonsen på mail eller tlf.: 61 31 03 34.